Vilkår og politikker

Fortrolighedserklæring for Revolut <18

Download PDF

Lad os tale om dine data!

Vi er Revolut Bank UAB, og vores adresse er Konstitucijos ave. 21B, Vilnius, LT – 08130, Litauen, registreringsnummer 304580906, FI-kode 70700. Vi er ansvarlige for Revolut < 18 i EØS-lande.

Revolut <18 er en fantastisk måde at betale for ting på og lære, hvordan du bruger dine penge.

Din forælder eller værge, som passer på dig, har åbnet eller godkendt en Revolut <18-konto til dig. Din forælder eller værge kan tilføje en anden person som "medforælder" for din Revolut <18-konto. Din medforælder kan være din anden forælder, en anden værge, et familiemedlem eller en ven af familien. Selvom medforældre kan hjælpe dig med din Revolut <18-konto, er det vigtigt at huske på, at din forælder eller værge er den primære person, der er ansvarlig for din Revolut <18-konto.

Når din Revolut-konto er åbnet eller godkendt af din forælder eller værge, modtager du snart efter dit Revolut <18-kort. Din forælder, værge eller medforælder (hvis du har en) har indsat penge på dit kort, så du kan bruge det til at betale for ting.

Inden du begynder at bruge din Revolut <18-konto, skal vi lige fortælle dig, hvordan vi bruger oplysningerne om dig (dine data).

Hvad er dine "data"?

Data er de oplysninger, vi har om dig. Det inkluderer ting som dit navn, fødselsdato, hvordan den person, der oprettede eller godkendte din konto, kender dig (om det er din mor, far eller værge), din mailadresse og dit telefonnummer. Det er blot et par eksempler på, hvad data er. Der er mange andre typer data, som vi ikke bruger.

Når du benytter din konto, får vi flere oplysninger om dig. Her er nogle eksempler.

● Når du benytter dit kort til at betale for ting, indsamler vi oplysninger såsom datoen, hvor du befinder dig, og det beløb, du bruger.

● Vi bruger 'cookies' til at forstå, hvordan folk benytter vores websted. Vi ser også på, hvordan Revolut <18-brugere som dig bruger appen. Vi vil gerne vide, hvem der bruger vores websted og app, og hvordan vi kan forbedre dem.

Nogle gange vil vi bede din forælder eller værge om dokumenter, så vi kan vide os sikre på, hvem du er. Det kan være dit pas, id-kort eller din fødselsattest. Vi har også andre oplysninger, som du eller de vælger at give os, f.eks. et foto af dig.

Hvis du på noget tidspunkt har et spørgsmål om, hvordan vi bruger dine data, kan du sende en mail til dpo-junior@revolut.com. Hvis du har andre spørgsmål, skal din forælder eller værge tage kontakt til os.

Når du sender os en mail, stiller vi dig nogle spørgsmål, så vi kan sikre os, at det er dig og ikke en anden, der sender os mailen.

Du skal altid være forsigtig med, hvad du skriver i mails. Du skal ikke fortælle os mere end nødvendigt eller give os oplysninger, som kan misbruges af andre. Hvis vi har brug for bestemte oplysninger, beder vi dig om dem.

Du kan stole på, at vi passer godt på dine data. Der er love, der sikrer, at vi beskytter dem, og at vi ikke kan bruge dem til noget, der er til skade for dig.

Derfor er det så vigtigt at beskytte dine data

Din forælder eller værge oprettede eller godkendte din Revolut <18-konto for dig, og de og din medforælder (hvis du har en) kan kontrollere, hvordan du bruger din konto, hvad du bruger dine penge til, og hvor mange penge der er på din konto (så de ved, hvornår der skal sættes flere penge ind på den). Det betyder, at din forælder eller værge og din medforælder, hvis du har en), kan se dine data. Vi kan også se dine data, fordi vi er nødt til at bruge dem til at opretholde din konto. Vi vil ikke have, at andre folk eller firmaer ser dine data, hvis du ikke vil have, de ser dem.

Tænk på en ting, der betyder meget for dig – måske dit yndlingslegetøj eller din mobiltelefon. Du vil ikke have, at andre bruger de ting, hvis du ikke har givet dem lov til det. Hvis du giver nogen lov til at bruge den ting, vil du gerne vide, hvad de bruger den til, at de passer godt på den, og at de fortæller dig, hvis der sker noget med den. Du vil også gerne have, at de beder om lov, før de lader andre bruge den, og at de giver den tilbage til dig, hvis du beder dem om det. Vi behandler dine data, som om de var lige så vigtige.

Derfor kan vi bruge dine data

Der er mange love om data. Disse love siger, at vi kun kan bruge dine data, hvis vi har en god grund til det. Så her er vores grunde til at bruge dine data.

● Vi får nogle af dine data, når du, eller din forælder eller værge, åbner din Revolut <18-konto. Disse data indeholder oplysninger om, hvornår du downloadede Revolut <18-appen og bad din forælder eller værge om at aktivere din Revolut <18-konto. Vi skal bruge disse data for at kunne konfigurere din Revolut <18-konto.

● Vi skal bruge dine data for at give dig mulighed for at benytte din konto. Vi kan kun lade dig benytte din konto, hvis vi har dine data.

● Loven siger, at vi er nødt til at indsamle og opbevare nogle af dine data.

● Vi bruger dine data til at finde ud af, hvordan vi kan forbedre Revolut <18. Vi gør det kun, hvis det er rimeligt over for dig, og det ikke giver dig nogen problemer.

● Vi føjer dine data til data for andre Revolut <18-brugere, så vi kan få en forståelse af, hvordan alle bruger Revolut <18. Når vi gør det, betegnes dataene som "anonyme" data, da det ikke er muligt for os at identificere dig, når vi først har kombineret dine data med mange andre brugeres data.

Vi passer ordentligt på dine data. Vi fortæller dig altid, hvis vi skal bruge dine data til noget som helst andet.

Det bruger vi dine data til

Vi bruger dine data, så vi kan gøre følgende:

● Give dig lov til at bruge dit kort til at betale for ting, du køber.

● Du får mulighed for at sende penge til eller modtage penge fra dine venner via Revolut <18 (men kun hvis du er gammel nok i henhold til den gældende lovgivning i dit land). Hvis du er gammel nok, kan du også dele din liste over kontakter med Revolut <18, så du hurtigt kan finde venner, der også bruger Revolut <18. Hvis du accepterer det, kan du også finde venner i nærheden i Revolut <18. Du kan når som helst vælge at stoppe med at dele din lokation eller synkronisere din liste over kontakter via Revolut <18-appen.

● Sikre, at det er dig, der bruger kontoen (vi bruger dit navn, din fødselsdato og af og til andre data såsom dit pas).

● Sikre, at vi giver dig vigtige nyheder og andre oplysninger, du skal kende til.

● Sende dig en velkomstpakke og oplysninger såsom tip til, hvordan du bruger din konto til at spare penge.

● Sende dig meddelelser med oplysninger om produkter og funktioner, som du kan være interesseret i at bruge, men som er valgfrie. Vi sender dig kun meddelelser, hvis din forælder eller værge – eller du, hvis du er gammel nok – accepterer det. Din forælder eller værge – eller du, hvis du er gammel nok – kan opdatere denne tilladelse når som helst ved hjælp af Revolut- eller Revolut <18-appen. Meddelelser kan handle om Revolut <18-funktioner eller om tilbud fra andre virksomheder, som Revolut samarbejder med. Din forælder eller værge – eller du, hvis du er gammel nok – kan acceptere at modtage en af meddelelsestyperne. Revolut vil aldrig tvinge dig til at modtage disse meddelelser. Det er altid dit valg (eller din forælders eller værges valg, hvis du ikke er gammel nok til selv at træffe beslutningen).

● Beskytte din konto (for eksempel ved at sikre, at du befinder dig det samme sted, som dit kort bliver brugt, som vi forklarede tidligere).

● Svare, når du eller din forælder eller værge kontakter os, eller når vi skal besvare dine spørgsmål til os. Til din orientering kan din medforælder (hvis du har én) ikke kontakte os vedrørende din Revolut <18-konto.

● Finde ud af, hvad du kan lide og ikke bryder dig om ved Revolut <18, så vi kan forbedre appen for dig.

● Få en forståelse af, hvordan andre bruger Revolut <18, herunder kortet og appen, ved at føje dine data til data for andre Revolut <18-brugere. Når vi gør det, kan vi ikke identificere dig, da dine data er blandet sammen med mange andre brugeres data. Det betyder, at dataene er "anonyme". Vi kan f.eks. regne ud, hvor mange lommepenge Revolut <18-brugerne generelt får, uden at vi ved præcist, hvor mange lommepenge du får.

● Sikre, at vi ikke bryder loven. For at sikre det deler vi oplysninger med politiet eller andre vigtige personer, når det er nødvendigt. De undersøger, hvornår noget er gået galt, og sikrer, at vi gør alt det rigtige for at beskytte dig.

Vi gør ikke noget med dine data, som vi ikke har fået lov til

Vi er altid ærlige over for dig om, hvordan vi bruger dine data. Vi fortæller dig, hvorfor vi bruger dem. For eksempel har vi brug for dit navn, så vi kan trykke det på dit kort, og vi har brug for din adresse, så vi kan sende dit kort til dig.

Vi håber, at du nu forstår, hvad vi gør med dine data. Hvis vi nogensinde vil gøre noget nyt med dine data, spørger vi din forælder eller værge, om det er okay. Bare så du ved det, så vil vi aldrig nogensinde stille din medforælder disse spørgsmål. Det er kun din forælder eller værge, der kan træffe beslutninger om din Revolut <18-konto. Afhængigt af hvilket land du bor i, spørger vi muligvis også dig, om det er okay. Hvis loven siger, at du kan træffe beslutninger uden nogen hjælp fra din forælder eller værge, spørger vi kun dig, om det er okay.

Deling af dine data

Vi er af og til nødt til at dele dine data med andre mennesker eller firmaer. Her er nogle eksempler.

● Hvis et andet firma opkøber vores firma, giver vi dem dine data, fordi de så vil blive dem, der giver dig lov til at benytte din konto. Hvis noget sådant skete, ville vi fortælle dig om det.

● Vi deler dine data med andre firmaer, der hjælper os med at holde din konto kørende og med at lade dig benytte den. Vi arbejder kun med firmaer, som vi stoler på beskytter dine data. For eksempel deler vi dit navn med vores kortproducent, så de kan fremstille dit Revolut-kort. Vi deler din adresse med et andet firma, der leverer kortet til dig. Disse firmaer bruger kun dine data til disse formål.

● Vi deler dine data med folk, der hjælper os med at opretholde vores forretning (såsom advokater og revisorer, som hjælper os med at sikre, at vi overholder loven og gør tingene rigtigt).

● Vi deler dine data med officielle folk, som holder øje med, hvad vi gør for at sikre, at vi passer ordentligt på dig. Det er der love, der siger, vi skal gøre.

● Hvis du er gammel nok, kan du dele dit Revolut <18-brugernavn med dine venner eller andre Revolut <18-brugere.

● Hvis du er gammel nok, kan du lade dine venner eller andre Revolut <18-brugere vide, om du er i nærheden. Du kan ændre denne indstilling når som helst via Revolut <18-appen.

● Hvis en ven sender dig en invitationskode til Revolut <18, giver vi vedkommende besked, når dit Revolut <18-kort er blevet bestilt, efter at din forælder eller værge har bekræftet din kontoansøgning.

Vi deler kun dine data med andre firmaer og folk, når vi ved, at de beskytter dem på samme måde, som vi gør.

Det svarer til, at din ven beder om at låne dit yndlingslegetøj eller din mobiltelefon. Din ven bør ikke lade en anden ven bruge det, hvis han eller hun ikke stoler på vedkommende.

Det er vigtigt, at du ved, hvor vi sender dine data hen. Vi sender dem til folk og firmaer i dette land eller i andre lande i Europa.

Nogle gange er det nødvendigt at sende dine data uden for Europa, for at du kan benytte din konto. Vi fortæller dig altid, når det er nødvendigt. Vi sikrer os også, at dine data bliver beskyttet på samme måde, som de bliver beskyttet i Europa.

Vi beskytter dine data, og vi fortæller dig, hvis noget går galt

Vi passer på dine data på samme måde, som du ville forvente, at din ven passede på noget, du havde givet vedkommende lov til at bruge.

Vi udøver tiltag, der sikrer, at andre mennesker ikke kan se dine data uden din tilladelse. Vi arbejder hårdt på at beskytte dine data. Det er en af de vigtigste ting, vi foretager os. Det er kun dig, der bør kende din Revolut <18-adgangskode. Du skal sikre dig, at ingen andre kender den. Vær sikker på, at ingen andre kan se din adgangskode, når du indtaster den.

Vi gør vores bedste for at beskytte dine data. Vi gør altid, hvad loven siger, vi skal gøre for at beskytte dine data. Uheldigvis kan oplysninger på internettet aldrig sikres helt, selv når vi gør vores bedste. Vi kan ikke love, at dine data altid vil være beskyttet. Hvis nogen bryder ind på vores kontor, vores computere eller vores databaser og kommer i besiddelse af dine data, fortæller vi det til dig eller din forælder eller værge så hurtigt som muligt. Vi gør altid vores bedste for at hjælpe dig med alle problemer.

Dine rettigheder

Loven siger, at du har lov til at spørge os om en masse ting i forhold til dine data.

Du kan bede om at få dine data at se.

Du kan bede os om at rette i dine data. Hvis du synes, vi har taget fejl af noget, kan vi rette op på det.

Du kan bede os stoppe med at bruge dine data af særlige årsager eller ‘modsætte dig’, at vi bruger dem (fortælle os, at du virkelig er uenig i det). Selv hvis du har sagt, at det var okay for os at bruge dine data på en særlig måde, skal du bare sige til, hvis du ændrer holdning. Vi fortæller dig, om vi kan stoppe med at bruge dem. Vi sikrer os, at vi tager dine bekymringer til efterretning, selv hvis vi ikke kan stoppe med at bruge dine data af de årsager, du har fremført.

Du kan bede os om at destruere dine data. Det gør vi, så længe lover siger, at vi kan gøre det.

Du kan bede os om en kopi af dine data.

Du kan bede os om at stoppe med at bruge computere til at træffe beslutninger, der har med dig at gøre. Af og til bruger en virksomhed en computer til at træffe automatiske beslutninger. Du kan bede os sikre, at et menneske står for at træffe vigtige beslutninger om dig.

Hvis du beder os om at gøre noget, der vil bevirke, at vi vil være nødt til at holde op med at lade dig bruge din konto, informerer vi din forælder eller værge om det. Vi fortæller også din forælder eller værge, hvis du beder os om en kopi af dine data. Det gør vi, fordi vi muligvis ikke har mulighed for at sende dine data direkte til dig. Bare så du ved det, så kontakter vi kun din forælder eller værge, og ikke din medforælder.

Det er virkelig vigtigt, at du kan bede os om at gøre de ting, der er beskrevet herover, men nogle gange er andre ting endnu vigtigere. Hvis du eksempelvis beder os destruere alle dine data, kan vi ikke gøre det lige med det samme. Vi er nødt til at beholde nogle af dine data i otte år fra det tidspunkt, du beder os destruere dem. Det er vi, fordi der er love, der siger, at vi er nødt til at gøre det for din sikkerheds skyld. Vi forklarer dig altid, hvis sådan noget sker. Vi forsøger aldrig at skjule, hvad vi gør med dine data.

Så længe må vi beholde dine data

Vi er nødt til at opbevare dine data, så længe du har en Revolut <18-konto.

Vi kan være nødt til at beholde dine data i længere tid, hvis loven kræver det. Så selv, hvis du beder os destruere alle dine data, kan vi muligvis ikke gøre det lige med det samme.

Du, eller din forælder eller værge, kan besluttet at lukke din konto på et tidspunkt. Det kan skyldes, at du ikke længere har brug for den, eller at du fylder 18 og skifter til en Revolut-konto for voksne. Hvis du lukker din konto, beholder vi dine data i op til otte år. Vi kan være nødt til at beholde dem endnu længere, hvis vi er nødt til at bruge dem i retten, fordi en person eller et firma siger, at vi har brudt loven, men vi mener, at vi ikke har.

Det kan du gøre, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere

Tag kontakt til os!

Hvis du har spørgsmål om dine data, kan du sende en mail til dpo-junior@revolut.com. Din forælder eller værge kan også tage kontakt til os angående din konto.

Hvis du er utilfreds med, hvordan vi bruger dine data, eller du har en klage, som du ikke synes, vi har besvaret ordentligt, kan du (eller din forælder eller værge) kontakte din lokale databeskyttelsesmyndighed. Du (eller din forælder eller værge) kan også kontakte vores databeskyttelsesmyndighed på tværs af landegrænser, Data Protection Inspectorate (SDPI) i Litauen, via følgende websted: https://vdai.lrv.lt/en/. Din lokale databeskyttelsesmyndighed eller SDPI kan fortælle os, hvad du skal gøre, hvis vi gør noget forkert, og de kan sikre, at vi passer ordentligt på dine data.