1. Hvad er dette dokument?
Nærværende vilkår (Vilkår for Eksklusiv butik) udgør sammen med Vilkår for koncernstruktur og Vilkår for privatkunder en juridisk aftale mellem dig og Revolut (vi/os/vores/Revolut), når du bruger funktionen Eksklusiv butik i Revolut-appen (Appen).
2. Hvad er funktionen Eksklusiv butik?
Eksklusiv butik er en funktion i Appen, som giver de kunder, der har tilmeldt sig RevPoints-loyalitetsprogrammet (RevPoints), mulighed for at indløse deres point til udvalgt merchandise eller serviceydelser med forbehold for udsolgte varer (Vare(r)). Du kan ikke købe Varer for kontanter.
Når du afgiver en ordre i den Eksklusive butik, er der tale om en "Pointindløsningsaktivitet" og ikke en "Pointmodtagningsaktivitet" – det betyder, at du ikke optjener RevPoints på disse ordrer. Se flere oplysninger under Vilkår for RevPoints.
3. Hvordan afgiver jeg en ordre på en Vare?
Indløs RevPoints for at afgive en ordre
Du afgiver en ordre ved at indløse det samlede antal RevPoints, der er påkrævet for Varen. Når du klikker for at bekræfte din ordre i den Eksklusive butik, indløses dine RevPoints, og de trækkes fra din saldo med det samme.
Skatter og leveringsomkostninger
Det samlede antal RevPoints, der skal indløses for en Vare, er inklusive alle gældende skatter, afgifter og standardleveringsomkostninger (medmindre andet er angivet på siden med kassen).
Ordrebekræftelse og levering
Hvis du afgiver en ordre på digitalt indhold, vil Varen være klar til brug med det samme. I forbindelse med køb af alle andre Varer sender vi en mailbekræftelse til den mailadresse, der er registreret for din Revolut-konto, så snart du afgiver din ordre. Denne mail vil indeholde dit ordrereferencenummer, oplysninger om bestilte Vare(r), leveringsoplysninger og det samlede antal indløste RevPoints (inklusive leveringsomkostninger, skatter og øvrige gebyrer).
Vi tilstræber at levere dine Vare(r) inden for 30 kalenderdage fra afgivelsen af ordren. Vi leverer kun til adresser i de områder, der er angivet i Appen.
4. Returneringspolitik
Udover din lovbestemte ret til at fortryde købet inden for 14 dage kan du ændre mening og returnere en Vare inden for 30 dage fra modtagelsen. I så tilfælde gælder følgende:
- Omkostninger: Vi dækker leveringsomkostningerne til standardreturnering.
- Refunderinger: I henhold til nedenstående betingelser refunderer vi dig for det samlede antal indløste RevPoints for bestilling af Varen plus alle gældende leveringsgebyrer. Vi vil behandle din refundering i løbet af 14 dage fra modtagelsen af enten Varen eller din dokumentation for leveringen (alt efter hvad der kommer først). Vi udsteder ikke refundering i form af kontanter.
Betingelser for returnering
Sådan får du fuld refundering af dine indløste RevPoints i henhold til ovenstående Returneringspolitik:
- Varer skal returneres som nye, ubrugte og intakte i overensstemmelse med deres oprindelige tilstand.
- Alle etiketter, alt emballage og tilbehør skal følge med Varerne.
- Du skal sende Varen tilbage til os med det samme og aldrig senere end 14 dage efter, at du har givet os besked om returneringen.
Sådan returnerer du
Du skal kontakte vores Kundeservice via Appen inden for 30 dage fra modtagelsen af Varen for at påbegynde en returnering. Vi sender dig en returetiket og instruktioner om, hvordan du sender Varen tilbage til os.
Undtagelser
Selv i forbindelse med denne 30-dages returneringspolitik kan vi ikke acceptere returnering af:
- Tilpassede varer: Varer, der er fremstillet iht. dine specifikationer (f.eks. indgraverede varer), medmindre de er fejlbehæftede.
- Hygiejnevarer: Forseglede varer (f.eks. øreringe, badetøj eller vandflasker), hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
- Sæt og bundter: Hvis en Vare er solgt som en pakke, der indeholder flere enheder, skal du returnere hele pakken. Vi kan ikke refundere enkelte enheder af et sæt eller bundt.
5. Andre lovbestemte rettigheder
Du har flere lovbestemte rettigheder i forhold til Varer, der er forkerte, fejlbehæftede, uegnede eller af utilfredsstillende kvalitet. Du kan se mere om dine rettigheder på webstedet med rådgivning til borgerne. Hvis du ønsker at tale med os om en Vare, du har bestilt, og som falder ind under en af disse kategorier, kan du kontakte vores Kundeservice via Appen.
6. Hvordan behandler vi dine persondata?
Når du afgiver en ordre via den Eksklusive butik, bliver du bedt om at angive bestemte oplysninger for at bekræfte ordren, f.eks. dine kontaktoplysninger og din leveringsadresse. Vi er nødt til at behandle disse persondata og dele dem med vores tredjepartspartnere i forbindelse med klargøring og levering (hvor det er relevant), så de kan plukke, pakke og levere Varen til dig.
De delte oplysninger vil inkludere dit for- og efternavn, dit telefonnummer, din mailadresse og din leveringsadresse. Vi deler alle persondata med vores partnere på sikker vis.
Såfremt der er problemer med din levering, og vores Kundeservice skal hjælpe med at løse dem, vil de ringe til dig eller kontakte dig via chatfunktionen i Kundeserviceindbakken i Revolut-appen. Vores Kundeservice vil behandle dine angivne persondata som et led i denne proces, og de vil eventuelt dele disse persondata med vores partnere i forbindelse med klargøring og levering, så vi kan løse problemet (f.eks. for at arrangere en genlevering).
Vi kan også være nødt til at behandle dine persondata, hvis du indgiver en klage (se nedenstående afsnit) eller sender os feedback om din oplevelse med Butikken. Vi behandler disse oplysninger med henblik på at forsøge at løse eventuelle bekymringer, du måtte have givet udtryk for, så vi kan forbedre Eksklusiv butik-produktet fremadrettet.
Revolut behandler alle persondata indhentet i forbindelse med din brug af Eksklusiv butik-funktionen i overensstemmelse med den Privatlivspolitik, der gælder for din Revolut-konto (tilgængelig på www.revolut.com/privacy).
7. Hvordan indgiver jeg en klage?
Hvis du ikke er tilfreds med vores tjeneste (uanset om det drejer sig om vores Eksklusive butik eller den underliggende betalingstjeneste), vil vi forsøge at rette op på tingene. Kontakt os via sektionen Hjælp i appen, send os en mail på formalcomplaints@revolut.com, eller udfyld vores online klageformular. Du kan se flere oplysninger om, hvordan vi håndterer klager, i vores Klagepolitik.
8. Juridiske oplysninger
Emne | Klausul |
Virksomhedsoplysninger | Revolut Ltd er registreret i England og Wales med virksomhedsnummeret 08804411 på adressen 30 South Colonnade, London, E14 5HX, Storbritannien. |
Gældende lovgivning | Lovgivningen i England og Wales er gældende for denne aftale. Til trods for dette kan du muligvis stadig henholde dig til de obligatoriske regler for forbrugerbeskyttelse i det land, du bor i. |
Indsigelser | Domstolene i England og Wales har den juridiske kompetence over enhver indsigelse mellem os. Såfremt du bor i et andet land uden for Storbritannien, kan du muligvis anlægge andre sager ved domstolene, der hvor du bor, såfremt det er påkrævet iht. den lokale forbrugerlovgivning. |
Aftalen i sin helhed | Sammen med nærværende vilkår udgør Vilkår for koncernstruktur og de Vilkår for RevPoints, du har indgået aftale om med den Revolut-enhed, som leverer RevPoints-funktionen, den samlede aftale mellem dig og Revolut i forbindelse med den Eksklusive butik. For at undgå tvivlstilfælde er Ofte stillede spørgsmål ikke omfattet af vores aftale med dig. |
Ændringer | Vi kan foretage ændringer i disse vilkår når som helst Vi varsler ændringer, såfremt de påvirker dine rettigheder. Hvis du har afgivet en ordre, vil dine rettigheder i forbindelse med den pågældende ordre ikke blive påvirket. |
Vores ret til overførsel | Vi kan overføre og/eller tildele vores rettigheder og/eller forpligtelser under denne aftale, hvis vi med rimelighed vurderer, at det ikke får en betydelig indflydelse på dine rettigheder under denne aftale, eller hvis vi er lovmæssigt forpligtet til det. Du kan ikke gøre det. |
Vores ret til at håndhæve disse vilkår | Hvis du overtræder disse vilkår, og vi ikke håndhæver vores rettigheder med det samme, forbeholder vi os retten til at benytte os af dem på et senere tidspunkt. |
Disse vilkår kan udskilles | Hvis noget indhold i disse vilkår anses for at være ulovligt, vil det resterende indhold i vilkårene stadig være gældende. |
Tredjeparter har ingen rettigheder | I henhold til den engelske aftalelov fra 1999, dvs. the Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999, har tredjeparter ingen rettigheder i overensstemmelse med disse vilkår. |
Overlevelse | Følgende bestemmelser i nærværende Vilkår vil fortsat være gældende ved eller efter aftalens ophør eller lukningen af din betalingskonto, og de skal have fuld gyldighed. |
Den engelske version har forrang | Disse vilkår oversættes muligvis til andre sprog. Den engelske version af disse vilkår er gældende og har forrang i tilfælde af uoverensstemmelser med en eventuel oversættelse. |