Hvad drejer Kampagnetilbuddet sig om?
Som et led i Pengeautomatkampagnen for Revolut Spanien ("Kampagnen") tilbyder Revolut potentielle Privatkunder med bopæl i Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Irland, Litauen, Luxembourg, Liechtenstein, Letland, Nederlandene, Norge, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Schweiz eller Storbritannien (samlet kaldet de "Kvalificerede markeder") muligheden for at tilmelde sig en Revolut-privatkonto for første gang via det unikke link for Kampagnetilbuddet, som vises på en Revolut-pengeautomat, og få 100 % cashback på deres første gennemførte transaktion med et Revolut-kort med et maksimumbeløb på 10 EUR (eller tilsvarende i basisvalutaen på din krediterede Revolut-privatkonto) ("Cashback").
I disse vilkår ("Kampagnevilkårene") er angivet de regler, der gælder for Kampagnetilbuddet, og du skal altid overholde dem samt de Vilkår for privatkunder, der gælder for din Revolut-privatkonto, når du benytter Kampagnetilbuddet.
Hvis du vil deltage i Kampagnetilbuddet, skal du opfylde kvalifikationskravene og gennemføre de påkrævede trin, som angivet i Kampagnevilkårene i perioden (kl. 00.00 UTC) den 01. april 2026 og (kl. 23.59 UTC) den 31. oktober 2026 ("Kampagneperioden").
Hvad skal jeg gøre for at benytte Kampagnetilbuddet?
Hvis du vil tages i betragtning til Kampagnetilbuddet som "Kvalificeret deltager" skal du opfylde følgende krav:
- Du skal have bopælsadresse på et Kvalificeret marked.
- Du må ikke tidligere have haft en Revolut-konto til privatkunder i en enhed i Revolut-gruppen.
Du skal også gennemføre følgende "Påkrævede trin" inden udløbet af Kampagneperioden:
- Få et Revolut-kort fra en Revolut-pengeautomat i Spanien (dette er ikke påkrævet for Kvalificerede deltagere med bopæl i Storbritannien eller Schweiz).
- Brug din mobilenhed til at scanne QR-koden, der vises på skærmen på Revolut-pengeautomaten.
- Klik på det unikke link for Kampagnetilbuddet ved hjælp af QR-koden på skærmen på pengeautomaten – dette link vil føre dig til en side i Apple App Store eller Google Play Butik, hvor du skal downloade (hvis du ikke har Revolut-appen installeret) eller åbne Revolut-appen.
- Åbn din første Revolut-privatkonto ved hjælp af det unikke kampagnelink.
- Foretag din første reelle korttransaktion på mindst 1 EUR (eller tilsvarende i en anden valuta) – betalingen skal være gennemført inden for 5 dage fra udløbet af Kampagneperioden.
Revolut-kort, der udleveres af en Revolut-pengeautomat som en del af Kampagnetilbuddet, er kun beregnet til borgere med bopæl i EØS. Ethvert forsøg på at få et kort ved at angive upræcise eller falske oplysninger, f.eks. ved at vælge et andet bopælsland en der, hvor du faktisk har bopæl, er i strid med Kampagnevilkårene.
Du skal bruge det unikke kampagnelink, du har fået udleveret som en del af Kampagnetilbuddet, til at tilmelde dig en Revolut-konto til privatkunder. Hvis du tilmelder dig ved hjælp af den normale proces for kontoåbning i vores app, skal du knytte det fysiske Revolut-kort, du har fået udleveret af en Revolut-pengeautomat, til din konto for at kunne benytte Kampagnetilbuddet.
Din første kortbetaling kan foretages ved hjælp af et fysisk eller virtuelt Revolut-kort, der er knyttet til din Revolut-privatkonto. Betalingen skal være for et reelt køb (f.eks. anses transaktioner til udbydere af betalingstjenester eller andre bankkonti og e-tegnebøger ikke for at være reelle køb).
Hvordan får jeg min Cashback?
Hvis du er en Kvalificeret Deltager, vil den enhed i Revolut-gruppen, der leverer din Revolut-privatkonto, indsætte din Cashback med et loft på 10 EUR (eller tilsvarende i en anden valuta) på din Revolut-privatkonto i løbet af 7 bankdage fra gennemførelsen af de Påkrævede trin.
Hvilke øvrige juridiske oplysninger bør jeg vide noget om?
- Vi kan ændre, suspendere eller afslutte dette Kampagnetilbud før ovenstående slutdato, hvis vi med rimelighed vurderer, at Kampagnetilbuddet misbruges, eller det påvirker Revoluts ry og rygte negativt. Det kan vi gøre enten på individuel basis eller kampagnebasis.
- Hvis vi er nødt til at ændre, afbryde eller stoppe Kampagnetilbuddet før udløbet af Kampagneperioden, vil vi give besked på samme måde, som vi gav besked om Kampagnetilbuddet, og hvor det er muligt, vil vi give dig besked via mail. En eventuel ændring af Kampagnevilkårene påvirker ikke dine rettigheder, hvis du allerede har benyttet Kampagnetilbuddet.
- Revolut er ikke ansvarlig for eventuelle tab, hverken direkte eller indirekte, der opstår som følge af en rimeligt uforudsigelig situation, som Revolut ikke kan drages til ansvar for, og som betyder, at vi ikke fortsat kan køre Kampagnen som planlagt. Intet i disse vilkår fjerner eller begrænser vores ansvar for dødsfald. personskade eller skader, der opstår som følge af svindel eller grov uagtsomhed. Kontakt Support, hvis du mener, at du er berettiget til en bestemt fordel i relation til Kampagnetilbuddet, men som du ikke har fået tildelt som følge af afbrydelse eller stop af Kampagnetilbuddet før tid.
- Vi forbeholder os retten til at tilbageføre din Cashback, hvis den betaling, som berettigede dig til denne Cashback, refunderes til dig, hvis du har optjent din Cashback som følge af svindel, hvis du bryder de vilkår, der gælder for din Revolut-konto til privatkunder for at opnå denne Cashback, eller hvis vi opdager, at du ikke overholdt nærværende Kampagnevilkår på det tidspunkt, hvor du modtog din Cashback. Vi anser tilbageførslen af din Cashback for at være sket med dit samtykke og betalingen for at være godkendt af dig.
- Hvis du lukker din Revolut-konto til privatkunder, eller kontoen suspenderes eller begrænses, før vi kunne indsætte din Cashback på din konto, eller i det tidsrum, der gik fra du kvalificerede dig til denne Cashback, til du modtog den, mister du rettigheden til den.
- Medarbejdere, direktører, agenter, underleverandører eller eventuelle affiliates i den enhed i Revolut-gruppen eller en af de partnere, vi har samarbejdet med om at opsætte automaterne, er ikke kvalificeret til dette Kampagnetilbud.
- Visa er ikke ansvarlig for administrationen af dette Kampagnetilbud.
- Revolut er nødt til at behandle dine persondata for at kunne leve op til vores forpligtelser i forhold til nærværende kampagnevilkår. Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi håndterer dine persondata, i vores Privatlivspolitik for kunder.
- Disse vilkår og betingelser udgives på engelsk og kan være oversat til andre sprog. I nedenstående tabel kan du se, hvilke sprog der er gældende og juridisk bindende, afhængigt af hvilken enhed du har din privatkonto hos.
- Ved at benytte dette Kampagnetilbud bekræfter du, at du accepterer, at de eventuelle fordele, du får som en del af dette Kampagnetilbud, kan være skattepligtig i dit bopælsland og/eller i det lokale område, hvor du er skattepligtig. Det er alene dit ansvar at betale den skat, der måtte påløbe modtagelsen af en fordel. Revolut vil ikke være ansvarlig for eventuelle skattemæssige forpligtelser, der måtte opstå som følge af modtagelsen af en fordel som en del af dette Kampagnetilbud.
- Hvis du har bopæl i Spanien: Vær opmærksom på, at Cashback er underlagt personlig indkomstskat som indkomst fra flytbar kapital med kildeskatpligt (i henhold til gældende lovgivning og uden at det berører bestemmelserne i de lokale skattesystemer). Som modtager af denne Cashback skal du angive en indkomst fra flytbar kapital i dit opsparingsskattegrundlag, der er fastsat af det fulde beløb af den modtagne Cashback, og du kan trække det tilbageholdte beløb fra på din private selvangivelse. Det fulde Cashback-beløb vil være selve din Cashback plus den skat, vi er forpligtet til at tilbageholde. Vi lægger 19 % kildeskat til beløbet, og det vil udgøre det samlede beløb, der danner grundlag for din Cashback.
Denne kampagne er organiseret og tilbydes dig af den enhed i Revolut-gruppen, som leverer din Revolut-privatkonto. Hvis du har en klage i forbindelse med dette kampagnetilbud, kan du indgive den til dem. Herunder kan du se de registrerede adresser for hver enkelt enhed i Revolut-gruppen, det sprog, der har forrang, samt de relevante love og domstole, der har jurisdiktion i forbindelse med dine eventuelle indsigelser under dette Kampagnetilbud. Du kan også henholde dig til de obligatoriske regler og love om forbrugerbeskyttelse i det land, hvor du bor.
Enhed/afdeling i Revolut-gruppen | Registreret adresse | Den lov, der gælder for disse Kampagnevilkår | De domstole, der har jurisdiktion | Det sprog, som har forrang |
Revolut Ltd | 30 South Colonnade, London E14 5HX, Storbritannien | Engelsk lov | Domstolene i England og Wales. | Den engelske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den engelske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UK Limited Revolut Bank UK Ltd (CRN: 12871051) er en bank med godkendelse af de britiske tilsynsmyndigheder, Prudential Regulation Authority, (FRN: 981170), og som er reguleret af Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. | 30 South Colonnade, London E14 5HX, Storbritannien | Engelsk lov | Domstolene i England og Wales. | Den engelske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den engelske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB | Konstitucijos ave. 21B, 08130 Vilnius, Litauen | Litauisk lov | Domstolene i Litauen eller Schweiz (eller det EU-medlemsland, du bor i). | Den engelske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den engelske version skal bruges i eventuelle retssager. Såfremt loven kræver, at det lokale sprog skal anvendes, vil den lokale sprogversion være gældende. |
Revolut Bank UAB, der driver virksomhed i Irland via sin afdeling i Irland | 2 Dublin Landings, North Dock, Dublin 1, Irland | Irsk lov. | De kompetente domstole i Irland. | Den engelske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den engelske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB, der handler i Frankrig via sin afdeling i Frankrig, reguleres af Litauens nationalbank og Den Europæiske Centralbank som kreditinstitut, godkendt af Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (ACPR). Kontakt: support@revolut.com. | 10 avenue Kléber, 75116 Paris, Frankrig (SIREN 917 420 077) | Fransk lov | Bemærk, at hvis du er utilfreds med den måde, vi har håndteret din klage på, kan du gratis indgive den til Médiateur de l’Association française des Sociétés Financières (ASF). Inden for de første 14 dage kan du gratis trække dig fra Kampagnetilbuddet uden at skulle angive en årsag. Du trækker dig ved at give os besked via Revolut-appen eller ved at sende os en mail på support@revolut.com (udtrædelsesformular), forudsat at Kampagnetilbuddet endnu ikke er gennemført eller udløbet. | Den franske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den franske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB, Sucursal en España | Med skatte-id W0250845E, lovligt registreret hos handelskammeret i Madrid under Volume 44863, Ark 1, Afsnit 8, Side M-789831 og hos Banco de España under nummer 1583. Adressen er Príncipe de Vergara 134, 4 planta, 28002, Madrid (Spanien). | Spansk lov | De kompetente domstole i Spanien. | Den spanske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den spanske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB, der driver virksomhed via sin afdeling i Nederlandene | Barbara Strozzilaan 201, 1083 HN Amsterdam, Nederlandene | Nederlandsk lov | De kompetente domstole i Nederlandene. | Den nederlandske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den nederlandske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB, der driver virksomhed via sin afdeling i Belgien | Silver Square, Sq. de Meeûs 35, 1000 Bruxelles, Belgien | Belgisk lov | De kompetente domstole i Belgien. | Den engelske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den engelske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB, Zweigniederlassung Deutschland | FORA Linden Palais, Unter den Linden 40, 10117 Berlin, Tysklandv | Tysk lov | De kompetente domstole i Tyskland. | Den tyske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den tyske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB- Succursale Italiana | Via Dante 7, 20123 Milano, Italien | Litauisk lov | De kompetente domstole i Italien. | Den italienske version af disse Kampagnevilkår er gældende, endegyldig og bindende. Den italienske version skal bruges i eventuelle retssager. |
Revolut Bank UAB’s ungarske filial, der er den ungarske filial af Revolut Bank UAB | 8 Szervita tér, 1052 Budapest, Hungary | Ungarsk lov | De kompetente domstole i Ungarn. | Den ungarske udgave af disse vilkår har forrang for den engelske udgave og vil blive anvendt i enhver retssag. |