Vores kultur
Vi tror på, at al succes hos Revolut stammer fra to ting: vores folk og vores kultur. Vi tror på, at dygtige folk, der arbejder i en stærk kultur, skaber de bedste resultater.
Drømmehold
Vi er ligesom et professionelt sportshold. Vi hyrer, udvikler og beholder udelukkende elitespillere, og vi sætter dem i de situationer, hvor de har bedst mulighed for at vinde.
Vi går aldrig på kompromis, når det kommer til talent. Vi udvælger, coacher og beholder kun toptalenter, og vi giver dem al den støtte, det kræver at opnå storhed
Vi opfatter vores ledere som seriøse trænere, der stiller rette mesterspillere i stilling til at vinde. Vi hjælper dem, der måske nok er gode, men ikke de allerbedste, til et elegant exit med en generøs afskedspakke, selvom det gør ondt, fordi vi holder af alle vores folk. Men det vigtigste vil altid være at sætte drømmeholdet.
Vi vil altid vælge at være et mindre hold af geniale folk frem for et større hold med gennemsnitlige spillere. Vi definerer geniale mennesker som dem, der selv kan definere de rigtige mål og selv når frem til dem, og som sætter nye standarder på vejen.
Baren er sat meget højt, og vi vurderer folk nøjagtigt, ikke venligt. Hvis man ikke er perfekt, giver vi ærlig feedback med respekt, på en ikke-personlig facon, selvom det nogle gange kan gøre ondt. Som drømmehold er vi ikke optaget af at fremstå gode, vi er optaget af at nå vores mål.
Lad dig aldrig nøje
Revolut er for dem, der altid stræber efter det ypperste, og for dem, der vil være de bedste i verden til det, de beskæftiger sig med, og som aldrig nøjes. Revolut er for de allermest produktive
Vi lader os aldrig nøje med det, vi har opnået. Vi kan altid gøre det 10 gange bedre fremover
Vi tror på, at næsten alt er muligt. Vi er altid i start-up-tilstand, og vi bygger altid. Det er altid den første dag. Vi omdefinerer forventninger, vi disrupter industrier, vi genopfinder – der er ingen grænser, det er bare sådan, vi er.
Vi innoverer konstant og stræber efter den bedste kvalitet, uanset om det handler om at skabe vores produkter eller presse os selv til at lære en smule ekstra, så vi altid er på forkant med det, vi beskæftiger os med.
Det spiller ingen rolle, om det handler om et produkt, et marked eller interne funktioner som rekruttering, mandskab eller økonomi. At være middelmådig er ikke en mulighed. Det aldrig at lade os nøje er en livsstil, som vi tilvælger.
Tænk dybere
Logik, klogskab og sund fornuft er altid de afgørende faktorer i beslutningsprocessen hos Revolut. Vi er fordomsfri, vi lytter, og vi søger altid efter sandheden
Vi dykker altid dybt ned i detaljen, indtil vi forstår virkeligheden. Vi spørger altid: "Er det sandt?" og "hvorfor?", så vi kan nå frem til den bagvedliggende årsag
Ledere forventes at operere på alle niveauer i organisationen og forstå hver lille detalje. Ledere, der ikke forstår de små ting, er ikke i stand til at lede på en gode måde. At få jord under neglene er ikke en mulighed, det er et must.
Alt for ofte springer folk direkte ud i løsningerne uden at bruge ordentlig tid på at definere problemet og forstå, om det er det rette problem at løse. At definere problemet korrekt er 50 % af løsningen.
Vi undersøger dybt og målrettet. Det er ikke personligt, selvom det kan være følelsesladet. Vi ønsker alle de bedste resultater.
Verden er for kaotisk og tilfældig; vi har aldrig det fulde overblik, og man er altid nødt til at tage chancer. Derfor har vi altid beredskabsplaner; vi begrænser altid vores downside, og vi kontrollerer vores risici.
Vi ønsker ikke blot dybdegående logik og abstrakt tænkning fra vores folk, men også skør kreativitet og evnen til at springe fra et lokalt til et globalt maksimum ved at tænke skævt. Vi foretager lineære optimeringer, og vi foretager også ikke-lineære, store spring. Vi er innovative.
Få det gjort
Revolut-medarbejdere giver altid alt, hvad de har. Vi holdt for længe siden op med at lytte til undskyldninger, for vi går nemlig op i resultater. Vi tror på, at knofedt, beslutsomhed, dygtighed, intelligens og mod kan overvinde stort set alt
Vi mener, at vigtigheden af en god arbejdsmoral er undervurderet
Folk, der konsekvent arbejder flere smarte timer, overgår alle andre i det lange løb. Vi anskuer engagerede timer på samme måde som renters rente (den mest magtfulde kraft i universet). Vi investerer mere, end hvad der er nødvendig, hver eneste uge, fordi vi ved, at det vil give et langt stærkere resultat om fem år. Folk, der er bange for arbejdstimer, opnår næsten aldrig succes.
Vi tror på, at folk, der har karakter og et ønske om at opnå succes, vil lære og tilpasse sig de konstant skiftende forhold i en konkurrencepræget verden. Vi vil have, at disse folk bliver del af vores drømmehold.
De ved, hvad de skal gøre, hver eneste dag, og de har disciplinen til at gøre det. Deres to-do-liste er rimeligt prioriteret, de bruger alle moderne projektstyringsværktøjer, og de reagerer ikke uovervejet på de ting, de støder ind i.
Levér wow-effekt
Vi elsker at skabe fantastiske produkter, vi elsker at gøre vores kunder glade, vi elsker at omdanne kompleksiteten i en kaotisk verden til en enkel, smuk løsning, der virkelig opfylder kundernes behov.
Vi bygger de stærkeste produkter i ligaen
Vi tror ikke på en strategi, hvor man hurtigt sammenflikker et produkt for at teste markedet. Alt for ofte er årsagen til fejl ikke produktets markedstilpasning, men produktets dårlige kvalitet. Vi bygger produkter, som vi selv holder af, og som fra begyndelsen er bedre end vores konkurrenters.
En gennemtænkt løsning rummer en iboende skønhed, og det modsatte er også sandt – dårlige løsninger er som regel komplicerede og grimme. Vores folk har smag, og de er opmærksomme på hver eneste detalje.
Alle interne produkter og processer på tværs af Revolut skal være elegante og ubønhørligt fokuseret på erfaring og effektivitet. Det er som en præcis aflevering på en boldbane, der gør det muligt for din holdkammerat at lave en smuk scoring. Det skylder vi vores drømmeteam, så de kan fokusere på det, der virkelig er vigtigt – vores kunder.